GDPR Bodycams

Det skal understreges, at dette er vores egen fortolkning af, hvordan Datatilsynet anbefaler, forventer og afgrænser brugen af bodycams. Du bør altid rådføre dig med din egen juridiske enhed eller ressourceperson, hvorfor nedenstående udelukkende er vejledende og en fortolkning.

Et bodycam er ikke sammenligneligt med et statisk videokamera. Et videokamera vil oftest vise billeder og videoklips af en sekvens, hvor et bodycam kommer skridtet tættere, da lyd også optages. En samtale kan betragtes som værende mere “intim” end et foto eller en sekvens. Så bodycams er ikke underlagt tv-overvågningsloven, men det man kalder de almindelige databeskyttelsesretlige regler og principper. Netop regler og principper er afgørende elementer.

Når en professionel virksomhed beslutter sig for, at frontlinje medarbejdere skal  anvende bodycams, så er det absolut påkrævet, at der er en standard eller en medarbejder instruks for anvendelse (et actioncard). Datatilsynet skriver bl.a.

Reglerne i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven gælder for enhver form for behandling af personoplysninger, herunder billed- og lydoptagelser, i forbindelse med brug af kropsbårne kameraer (bodycams). Reglerne gælder både for private borgere, virksomheder og offentlige myndigheder.

Datatilsynet fremhæver på den baggrund følgende principper og regler for at en anvendelse af bodycams overhovedet kan finde sted.

Lovlighed: der skal være lovgrundlag til at man kan anvende bodycam’s dvs. man kan grundlæggende ikke anvende bodycam’s til at sikre (dokumentere) forhold, hvor man eksempelvis ikke må være eller i de situationer, hvor man selv gør noget ulovligt.

Rimelighed: det skal være rimeligt, at man anvender bodycam – i mange situationer er det i praksis en balancegang mellem interne politikker og borgernes forventninger. Der er med andre ord en bagatelgrænse, som ikke er defineret. De fleste vil være enige i, at det vil være uhensigtsmæssigt, hvis en socialrådgiver på et socialcenter bærer et bodycam i sine samtaler med borgere. Omvendt vil det være rimeligt, hvis en sikkerhedsvagt på samme center bærer bodycam.

Gennemsigtighed: det skal være tydeligt for omverdenen, at man som borger, handlende eller klient er i kontakt med en professionel, som bærer et bodycam eller anden form for kropskamera. I praksis kan og bør en operatør anvende et badge eller skilt med et piktogram eller tekst, således at det er tydeligt for alle, at der sker lyd og videooptagelse.

Formålsbegrænsning: hvorfor og hvad er formålet med anvendelsen af bodycams? I mange tilfælde vil anvendelse med henblik på reducering af vold, kriminalitet eller tilsvarende være nok. Der skal dog være en afgrænsning og klare fastlagte procedurer for anvendelse af bodycams. Disse procedurer bør udfærdiges i tæt samarbejde mellem en arbejdsmiljø organisation samt ledelse og juridiske enheder.

Opbevaringsbegrænsning: optagelser af både personer og hændelser skal slettes når de ikke længere er nødvendige. Der skal være et formål med lagring og en grænse for, hvornår optagelser (data) slettes. Har der eksempelvis været en kriminel handling, så kan optagelsen principielt slettes så straks denne er overdraget til politiet. I nogle tilfælde kan en operatør have mistanke om, at der er en “sag på vej” her må man gerne gemme optagelsen i en periode, hvorefter optagelserne skal slettes. Man kan således ikke gemme en masse data bare for at gemme det fordi det ville være rart at have, hvis der kommer “noget” på bagkant. Data bør slettes efter senest 7 dage.